
Kunne du tænke dig at vide, hvordan du når dine mål og drømme på en let og ubesværet måde?
Jeg hedder Pia Søgaard. Jeg har skabt en GRATIS Masterclass til ambitiøse kvinder og mænd, der længes efter at vide, hvordan de kan lykkes med at udleve deres drømme
🧡




🧡 der ønsker at vil lykkes privat og professionelt
🧡 som ønsker en lettere vej til et succesfuldt liv

”Jeg har fået så mange redskaber i min værktøjskasse, at jeg i dag har det godt og jeg bruger disse redskaber hvis der kommer noget der er træls”
”Hun er fantastisk lyttende og forstår min situation. Derfor har jeg anbefalet Pia til mine veninder”
”Jeg valgte Pia, fordi hun er empatisk og tillidsvækkende og let kunne sætte sig ind i min situation og få mig på rette spor igen”
”Jeg havde blandt andet en stor drøm om at komme til Australien og komme tilbage i arbejde. Men når man går med mørke tanker, kan det være svært både at tro på det og gøre noget ved det. Men inden jeg vidste af det, havde jeg fået min livsenergi og troen på mig selv tilbage. Det endte med, at jeg tog 5 uger til Australien, helt alene, og oplevede det skønne land.”
”Pia har et meget stort hjerte, empati og forståelse og hun bidrager med kæmpe positiv energi”

Jeg er 57 år, mor til Nanna på 29 år og Philip på 26 år, og farmor til lille Ellie på 1 år 🧡 Jeg bor i en lille by, der hedder Jerlev, sammen med min hund Fie, som er 13 år.
Oprindeligt er jeg uddannet frisør, men på grund af bækkenløsning blev jeg omskolet i år 2000. Dengang syntes jeg, det var det værste, der kunne ske, men det viste sig faktisk at være det bedste. Det åbnede en masse nye døre i mit liv. På det tidspunkt havde jeg utrolig dårlig selvtillid og selvværd, og det holdt mig fanget i en meget lille verden med masser af begrænsninger og meget lidt udvikling. Under min omskoling til IT-branchen opdagede jeg, at jeg kunne meget mere, end jeg havde troet – og en helt ny verden åbnede sig for mig.
Jeg har været selvstændig siden 2013. I den periode har jeg udlevet flere drømme: Bland andet har jeg importeret og solgt krukker fra Vietnam og Italien, jeg har arbejdet med kæmpestore IT-projekter i nogle af Danmarks største virksomheder, og jeg har fået en hobby med at stå på SUP-board – selvom jeg engang var virkelig vandskræk 💥
Jeg ved af erfaring, hvordan det føles at være i ubalance. Jeg har selv været ramt af stress to gange, og det er en oplevelse, jeg ikke ønsker for nogen. Netop de oplevelser satte i 2008 gang i min nysgerrighed omkring de mekanismer, der ligger bag menneskers adfærd.
Siden da er min fascination af emnet kun vokset, og jeg bliver ved med at udforske og lære mere om, hvordan vi som mennesker kan finde vores balance og trivsel i hverdagen.
Jeg arbejder med mennesker, fordi jeg elsker at se den udvikling, der sker – og fordi jeg elsker at se glade og lykkelige mennesker. Når vi er glade og i balance, er vi altid den bedste version af os selv – uanset om vi er mor, far, kollega, ven eller veninde, eller hvilke andre roller vi har i livet.
De sidste 10 år har jeg hjulpet mange mænd og kvinder, som af den ene eller anden grund har mistet balancen i livet, med at finde den igen og med at leve det liv, de drømmer om – og det er noget af det mest meningsfulde, jeg kan forestille mig.
Når jeg hjælper mennesker med at nå deres mål og drømme, trækker jeg både på mine 17 års erfaring som projektleder og mine færdigheder som coach. Det er en unik og stærk kombination af viden og værktøjer fra to verdener – en kombination, du sjældent møder i et personlighedsudviklingsforløb.
Netop denne sammensætning giver dig kraftfulde værktøjer og en viden, der gør, at du fremover vil lykkes med at nå dine mål og udleve dine drømme.
Jeg glæder mig til at dele min viden med dig på min Masterclass 😊